Ny status til det grønne – ny adfærd
Vi lever midt i et paradigmeskifte. Det umulige sker. Du mærker det måske allerede. Dine gæster efterspørger flere og flere måltider uden kød. De stopper ikke helt med at spise kød – slet ikke. De vil bare have mere grønt. Man kalder dem ”flexitarer”. Flexican food trenden er en kæmpe chance for foodservice
Når mange danskere vælger at blive Flexitarer er det for kroppens, miljøets og klimaets skyld. Viljen er stor, men det er svært at ændre vaner og leve som flexitar i en almindelig hverdag derhjemme. For hvordan gør man? Hvordan får man retter uden kød til at smage? Det er en kæmpe udfordring for helt almindelige mennesker, hvis de vil skabe sig et liv som flexitarer. Og det er lige netop dét, der er det professionelle køkkens store chance. Det professionelle køkken kan noget fagligt, som private køkkener ikke kan. Vis dine gæster, at du har styr på den ”nye sundhed.”. Vis dem, at du kan servere grønne retter, der smager af noget. Inspirer dine gæster. Vis dem, at du kan tænke nyt. Vis vejen. Og styrk dit køkkens image.
Når der ikke skal kød på tallerkenen
Kød fylder traditionelt meget på tallerkenen. Retter udvikles rundt om kød. Så når der ikke kommer kød på tallerkenen, skal der naturligvis noget andet til. Undersøgelser viser, at forbrugerne for det første søger andre proteinkilder som mælkeprodukter, æg, bønner, ærter, soya, når de ikke spiser kød. Men også noget, der mætter fx brød, som er rige på kerner, frø mm tæller positivt med som løsninger.
Det handler med andre ord om at skabe nye måltider fx rundt om godt brød, gode mejeriprodukter, bønner/linser, æg, fisk osv. og tænke dem kreativt – dvs. tænke masser af smag og tænke mæthed.
Vær opmærksom på de unge
Det er især de unge - også kaldet Millenials - der driver Flexican Food trenden. De er nysgerrige og vælger gerne at prøve nyt og spise mad tilberedt bedre end de selv kan præstere derhjemme fx kødfri retter. De er sundhedsbevidste og søger mod et liv som semi-vegetar, vegetar eller veganer, hvor man helt eller delvist kød undgår kød.
Giv dine gæster grønne oplevelser
Kødfri alternativer vokser i udespisning. De fleste professionelle køkkener oplever allerede stor nysgerrighed og lyst til at prøve grønne retter blandt gæsterne. Undersøgelser viser fx, at kødet allerede viger pladsen på mange caféer. Knap 20 % spiste slet ikke kød på café ved sidste besøg.
Det kan sætte dit professionelle køkken lidt under pres, medmindre du tager udfordringen op og vender den til en tiltrængt og spændende fornyelse i forhold til dine gæster og en spændende faglig og kulinarisk udfordring for dig og dine kollegaer.
X Factor til dit køkken med fokus på Flexican Food
Selvom det kødfri stadig fylder relativt lidt på den samlede menu, så er det en god idé at lade det ”fylde” lidt på menukortet og gøre det tydeligt, at køkkenet er med på det der virkelig optager danskerne lige her i 2018. På den måde kan du sende signal om modernitet i maden, og du og dit køkken får ekstra X-factor.
TIP - sådan kommer du igang med Flexican Food
Flexican står for mindre kød og mere grønt. Fokuser enten på mindre kød eller mere grøn og vegetarisk.