Din brødsamling
EN DE



X
Viser resultater for :
Vi fandt desværre ikke noget brød, men vi vil gerne hjælpe. Prøv igen.

Kohberg

En familieejet virksomhed

 

Lokalt godt håndværk

I den lille by Bolderslev i Sønderjylland drev bagermester Alfred Kohberg siden 1955 sit håndværksbageri efter sin far. Alfred var Bolderslevs lokale rugbrødsmester. Det rygtedes hurtigt på egnen, og i 1969 flyttede han sit bageri til den ganske passende adresse Kernesvinget, hvor der var masser af plads til at udfolde hans bagerhåndværk. Her tog han de første skridt på vejen mod det Kohberg, som vi alle kender – og som den dag i dag stadig ligger på samme adresse i Bolderslev. I løbet af årene er der kommet endnu to bagerier til, og i dag har vi også et bageri i Taastrup og i Haderslev. 

 

Traditionen føres videre
Tyve år efter, at Alfred Kohbergs lille håndværksbageri Kohberg Brød så dagens lys for første gang, var bageriet i vækst, og Alfred havde succes. For at styrke sin virksomhed yderligere solgte han Kohberg Brød til ægteparret Inga og Preben Fogtmann, som også kendte lokalområdet godt. De lovede begge Alfred, at de ville fortsætte hans stolte tradition og bage godt brød til danskerne. Og det løfte levede de op til. 

 

Fortsat i familien
I dag har Kohberg mange mærker. Vi bager alt fra forskellige madbrød til boller og wienerbrød – og det er altid Kohbergs kompetente faglærte bagere, som står bag. Vi er både stolte af vores brød, men også af vores tradition som familieejet bageri. Det er stadig familien Fogtmann, der ejer Kohberg i dag, og det er stadig med Alfred Kohbergs og vores egen kærlighed til det gode håndværk, at vi bager godt brød til hele Danmark.

 

 

Vidste du at…

Kohbergs rugsurdej, som er hemmeligheden bag det gode rugbrød, er mere end 100 år gammel

Vores tre bagerier

Det startede med et lille lokalt rugbrødsbageri i Sønderjylland. Siden da blev H.C. Andersen Bagergården i Haderslev en del af Kohberg, og vores store bageri i Taastrup blev til virkelighed, da Kohberg overtog Trianonbageriet.

Vi har udviklet os og fulgt med tiden – og det bliver vi ved med. Men vi værner også om den smukke gamle tradition for det gode håndværk, som går igen på vores tre bagerier, hvor vi bager lækkert brød til alle anledninger.

 

 

Kohberg Bakery Group A/S
Kernesvinget 1
DK-6392 Bolderslev

 

 

Kohberg Bakery Taastrup
Taastrupgårdsvej 24
DK-2630 Taastrup

 

 

H.C Andersen Bagergården A/S
Sverigesvej 3
DK-6100 Haderslev