Fornyelse og udfordringer er alfa og omega, når man vil blive ved med at dygtiggøre sig inden for sit fag. Og heldigvis er det næsten umuligt at hvile på laurbærrene i vores branche, for nye trends ser hele tiden dagens lys. At udforske det veganske univers giver mulighed for spændende, kreative udfoldelser, hvor tekstur, konsistens og umami er nøgleord. Og så er der stylingen – for det skal selvfølgelig også være en fryd for øjet.
Læs mere om den veganske trend her
Vi har lanceret 3 nye veganske sandwichstykker. Cateringlandsholdet har udviklet nye veganske sandwichopskrifter, som er så flotte, at det næsten er synd at spise dem, men smager så godt, at man ikke kan lade være. Om man savner kødet? Nej. Opskrifterne har nemlig alle den fyldige umami-smag, der fremhæver de andre råvarer på bedste vis. Kast dig ud i de inspirerende opskrifter, og find selv på flere kreative kombinationer. Nederst på siden finder du en vegansk opskrift til dine gæster, der ønsker glutenfri brød.
God fornøjelse
Vegansk durumsandwich med grillet kartoffelmos og ærtespread
”I denne veganske ret bruger du stivelsen fra kartoflerne til at skabe tekstur. Smagen skaber du ved at krydre med masser af friske krydderier eller urter.”
Ingredienser:
Ca. 10 sandwich
· 10 stk Kohberg Durumsandwich
· 800 g Bagekartofler
· 100 g Grøntsagsbouillon
· 3 fed Hvidløg
· 30 g Rosmarin
· Maizena
· 20 stk Forårsløg
· 500 g Grønne ærter
· 1 stk Løg
· ½ bdt Persille
· 1 dl Soyamælk
· Forskellige krydderurter
· Olie til stegning
Tilberedning:
Skyl kartoflerne og skær dem i mindre stykker, kog dem møre i vand og bouillon.
Hak rosmarin og hvidløg fint, steg det kort på en varm pande og kom det i kartoflerne.
Når kartoflerne er møre, sigtes væden fra og gemmes. Mos kartoflerne til en nogenlunde lind mos.
Kog væden op og jævn den med maizena til den er tyk. Vend noget af væden sammen med kartoflerne og smag til med salt og peber. Kom kartoflerne i en form og stil den på køl.
Lun soyamælken lidt, og kom ærterne i sammen med hakket løg og persille. Blend til en grov masse, smag til og køl massen ned.
Varm en grillpande op og grill forårsløgene. Skær kartoffelkagen ud og kom lidt olie på, grill den på begge sider.
Saml sandwichen og fyld den med masser af krydderurter og servér.
Læs mere om vegansk durumsandwich her
Vegansk fuldkornssandwich med quinoasalat, asparges og grillet agurk
”Et spændende og virkelig velsmagende vegansk alternativ til den traditionelle hønsesalat. Den veganske mayo er overraskende nem at lave, og smagen ligger meget tæt på den klassiske mayo. Smagssæt den som du vil med krydderurter eller måske lidt chili.”
Ingredienser:
Ca. 10 sandwich
· 10 stk Kohberg Fuldkornssandwich
· 500 g Quinoa
· 2 stk Løg
· 200 g Cornichoner
· 15 stk Asparges
· 2 stk Agurk
· 2 stk Hjertesalat
· ½ bdt Persille
· Dijonsennep
· Citronsaft
· Forskellige urter
· Lidt olie til stegning
Vegansk mayo:
· 100 g Kikærtevand
· 20 g Eddike
· 15 g Dijonsennep
· Saft fra en halv citron
· 5 dl Rapsolie
Tilberedning:
Kog quinoaen og køl den ned.
Kom kikærtevand i en skål sammen med eddike, citron og sennep og pisk det sammen i 30 sek. Tilsæt olie i en tynd stråle mens der piskes indtil den ønskede konsistens er opnået. Smag til med salt, peber og evt. lidt sukker.
Skær agurkerne i skiver, vend dem i lidt olie, og grill dem på en grillpande.
Hak løg, persille og cornichoner fint og vend dem sammen med quinoaen.
Vend den veganske mayo i og smag til med dijonsennep, citron og evt. lidt urter.
Kog eller steg asparges let.
Saml sandwichen med salat og alle ingredienser og servér.
Læs mere om vegansk fuldkornssandwich her
Glutenfri vegansk Flerkornssandwich
”Når du arbejder med kødfri serveringer, skal du finde alternative måder at frembringe umami. Her er de dehydrerede tomater fyldt med umami og giver et smagsboost til din sandwich. Tilmed er det også en glimrende måde at bruge velmodne tomater på.”
Ingredienser
Ca. 10 sandwich
· 20 skiver Kohberg GlutenFRI Flerkornsbrød
· 2 stk Spidskål
· 800 g Flæk ærter
· 2 fed Hvidløg
· 1 ½ dl.Olivenolie
· 1 kg Cherrytomater
· Olie
· Blandede urter
Tilberedning:
Kog ærterne møre i vand og blend dem med lidt vand, hvidløg og olivenolie, samt forskellige krydderurter hvis du ønskes det.
Skær bunden af spidskålene, del dem i to og igen i 3 skiver pr. halve kål. Grill dem med lidt olie på begge sider til de er let møre. Alternativt kan ovnen bruges ved 250 grader i 5-6 min.
Dagen før deles cherrytomaterne i to og lægges på en bageplade. Kom lidt olie på og bag dem ved 70 grader i 12-14 timer. Tilsæt evt. lidt krydderurter for mere smag. Rosmarin, timian m.fl. er velegnede.
Rist brødet i lidt olie, smør humus på begge flader, kom kål, tomater og friske krydderurter i og servér.