Din brødsamling



X
Viser resultater for :
Vi fandt desværre ikke noget brød, men vi vil gerne hjælpe. Prøv igen.

Ny smagsvariant i vores gourmetserie

Flere og flere danskere vælger økologi til – ude såvel som hjemme. De professionelle køkkener er også fulgt med. Hos Kohberg har vi sørget for lidt ekstra gourmetfaktor til dine økologiske serveringer med vores nye medlem af gourmetserien: Øko gourmetrugbrød m. kartoffel og løvstikke.

Hos Kohberg er økologi en hjertesag, og vi synes, at alle fortjener lækkert brød til deres måltider. Derfor har vores bagere udviklet et nyt medlem til vores økologiske rugbrødssortiment, nærmere bestemt et velsmagende økologisk gourmetrugbrød, så du kan forkæle dine gæster og give dem lidt ekstra luksus i hverdagen med en udsøgt økologisk smagsoplevelse.

Vores nye stjerne er bagt med økologisk surdej og tilsat danske økologiske kartoffeltern og økologisk løvstikke. Løvstikke og salt er en delikat krydderblanding, der ofte er brugt til kartofler – kombinationen giver en skøn smag, som vores bagere har gjort sig umage for at efterligne, da de udviklede opskriften til dette rugbrød. Rugbrødet er ovenikøbet rigt på kerner, der sikrer et godt bid og holder krummen saftig.

I bageriet ved vi, at efterspørgslen efter økologi på menuen er stigende blandt danskere, og at flere og flere professionelle køkkener og kantiner arbejder målrettet med en økologisk omlægning. Der skal selvfølgelig være et økologisk brød for enhver smag.

At bage økologisk kræver lidt ekstra af vores 80 bagere. Det er derfor både med stolthed, omhu og passion, vi forvandler lækre økologiske råvarer til et varieret udvalg af lækre, smagfulde brød. Til vores Øko Gourmetrugbrød m. kartoffel og løvstikke har vi gjort os umage for at udvælge de bedste økologiske råvarer – og vi har udviklet brødet ud fra vores stolte bagetradition med dig og dine gæster i tankerne.

Vores Øko Gourmetrugbrød m. kartoffel og løvstikke er en del af vores gourmetserie med fokus på smag, kvalitet og godt håndværk. I samme serie finder du vores Gourmetrugbrød med rødbede og peberrod og vores Gourmetrugbrød med ølurt, der – ligesom vores nyeste medlem af gourmetserien – er bagt med dansk mel uden stråforkortere og sprøjtemidler med glyfosat.

Ved at købe dansk mel støtter vi det danske landbrug, samtidig med at vi mindsker udledningen af CO2 for det enkelte rugbrød, fordi melet ikke er kørt hertil fra udlandet. At bage med dansk mel er vores måde at give tilbage til det samfund, som Kohberg i mere end 50 år har været en del af.

 

Serveringsforslag

 

       

 

Hold dig opdateret med nyheder og inspiration, der passer til dig. Tilmeld dig vores månedlige nyhedsbrev

Vælg områder:

Indtast e-mail:

!