Din brødsamling



X
Viser resultater for :
Vi fandt desværre ikke noget brød, men vi vil gerne hjælpe. Prøv igen.

Os og miljøet

Hos Kohberg bager vi mange brød hver dag – i store ovne og mange timer ad gangen. Derfor er det vigtigt, at vi udnytter energien mest effektivt af hensyn til miljøet og i forhold til vores egen økonomi.

 


Miljøhensyn fra start til slut

Vores omtanke for miljøet begynder længe inden, vi sætter brødet i ovnen. Vi tager hensyn til miljøet, allerede når vi vælger råvarer og emballager. Er råvaren produceret med omtanke for miljøet? Hvordan kan vi distribuere den, så det belaster mindst muligt? Hvor mange ressourcer skal vi bruge for at bearbejde den?
Vores mål er at begrænse udledningen af bl.a. CO2 til det mindst mulige.

 


Selv et stort bageri kan være energivenligt

Når vi hos Kohberg bager mange brød og boller hver dag, kan vi ikke undgå at forbruge meget energi i form af strøm, vand og varme. Det er vi bevidste om, og derfor arbejder vi løbende på at reducere vores forbrug. Men vores stordrift rummer også fordele for energiforbruget og dermed miljøet – især hvis man sammenligner med, at det samme antal brød skulle bages ét for ét hjemme i køkkenerne.

 

Læs vores UN Global Compact rapport