Din brødsamling



X
Viser resultater for :
Vi fandt desværre ikke noget brød, men vi vil gerne hjælpe. Prøv igen.
test: /media/2704/kohberg_danskmel_35s_r128_v003_rec709_gamma-24.mp4

Vi bager med dansk mel

Siden bageriet blev grundlagt i 1969, har Kohberg været danskejet, og vores rødder er stadig solidt plantet i den sønderjyske muld. Det er også helt naturligt for os at bage med mel fra korn, der er dyrket i Danmark. Det rød/hvide ”dansk mel”-logo på vores brødposer er din garanti for, at du serverer et Kohberg-brød, der er bagt i Danmark af vores uddannede bagere og af dansk mel.

Kontrollen med danske afgrøder og fødevarer som mel er utroligt grundig. Derfor giver det dig og dine gæster og kunder en høj fødevaresikkerhed, når vi bager med danske råvarer. Af samme grund har Kohberg også valgt, at alt vores mel er fra korn dyrket uden stråforkortere og uden sprøjtemidler med glyphosat.

Mel er vores vigtigste råvare, og vi bruger hvert år rigtigt meget af det. Derfor betyder det også noget, hvor melet kommer fra. Når vi bager med dansk mel, udleder det enkelte brød cirka 20 procent mindre CO2, end hvis vi bruger mel, der er kørt hertil fra udlandet. Hos Kohberg vil vi gerne kæmpe for at gøre en forskel – og her kan vi faktisk gøre en forskel.

Ved at købe dansk mel støtter vi danske landmænd, og samtidig er Kohberg med til at sikre danske arbejdspladser både i landbruget og i brancher, der leverer varer og service til landbruget. At bage med dansk mel er vores måde at give tilbage til det samfund, som Kohberg i mere end 50 år har været en del af.

 

Få mere at vide om vores danske mel her