Dansk wienerbrød er en klassisk og sprød lækkerbisken. Med vores mixkasser af sprøde mini wienerbrød i flere velsmagende varianter kommer den søde tand ikke til at mangle noget.
Wienerbrød er perfekt til enhver hyggestund, hvor vi mødes for at nyde en sød snack. Samtidig er wienerbrød en skøn, dansk tradition, der er svær at komme udenom. Heldigvis.
Vores bagere har slået dej op til fem miniudgaver af vores lækre wienerbrød. Miniudgaverne er nemme at håndtere, og så fylder de mindre i maven, så dine gæster kan spise wienerbrød med bedre samvittighed end sædvanligt. Få dem i to forskellige mixkasser med hver deres udvalg af knasende, smagfulde og helt uimodståelige varianter.
Vælg mellem vores mini wienermix i tre varianter eller vores mini wienermix i fem varianter.
Wienerbrød i verdensklasse
Hemmeligheden bag godt wienerbrød ligger i håndværket og den specielle lamineringsteknik, som giver wienerbrødet sin unikke luftige, sprøde og flagede struktur. Derudover er gode råvarer helt essentielle for vores wienerbrød – og her går vi aldrig på kompromis med kvaliteten.
Hos Kohberg vil vi gerne tilbyde dig wienerbrød i verdensklasse, så du kan forkæle dine gæster med et lille stykke dansk madkultur. Derfor bager vi vores wienerbrød med dansk mel uden stråforkortere og glyfosat. Som danskejet bageri og med rødder solidt plantet i den sønderjyske muld er det helt naturligt for os at bage med mel fra korn, der er dyrket i Danmark. Det øger din fødevaresikkerhed – og så er vi både med til at støtte danske landmænd, sikre danske arbejdspladser og mindske CO2-udledningen.
Ligesom vores mel stiller vi høje krav til vores margarine. Vi vælger vores margarine efter bagemæssige egenskaber og kvaliteter, og vi vælger margarine, der indeholder RSPO-certificeret palmeolie. Det gælder også til vores wienerbrød. RSPO står for Roundtable on Sustainable Palm Oil, en global enhed, der arbejder for en bæredygtig palmeolieindustri. Både Kohberg og vores margarineleverandører er RSPO-certificerede.