Velkommen til Kohberg.

Hvilken side ønsker du at besøge?

Luk
Hero
Kohberg og miljøet

Vores omtanke for miljøet

Vores miljøhensyn begynder længe inden, vi sætter brødet i ovnen. Vi tager hensyn til miljøet, allerede når vi vælger råvarer og emballager.

Hos Kohberg bager vi mange brød hver dag – i store ovne og mange timer ad gangen. Derfor er det vigtigt, at vi udnytter energien mest effektivt af hensyn til miljøet. Når vi hos Kohberg bager mange brød og bagværk hver dag, kan vi ikke undgå at forbruge meget energi i form af strøm, vand og varme. Det er vi bevidste om, og derfor arbejder vi løbende på at reducere vores forbrug. Men vores stordrift rummer også fordele for energiforbruget og dermed miljøet – især hvis man sammenligner med, at det samme antal brød skulle bages ét for ét hjemme i køkkenerne.

Kohbergs produktion foregår i Danmark, så vi skal ikke transportere varerne langt fra bageri til kunde. Dermed sparer vi miljøet for unødig CO2.

Emballage

Genanvendelig plast

Som fødevarevirksomhed tager vi højde for faktorer som fødevaresikkerhed, madspild og opbevaring, når vi vælger emballage. Og selvom det er et udskældt materiale, er plastemballage indtil videre stadig den bedste løsning for at undgå madspild hos vores kunder og hos forbrugerne. Plastemballagen holder brød friske i lang tid – og samtidigt vejer plastemballagerne meget lidt, og det nedsætter miljøbelastningen ved transport.

I mere end 20 år har de klassiske Kohberg transportkasser været fremstillet af genanvendt plast. I dag er 89 % af vores plastemballage fremstillet i genanvendelig plast, og vi arbejder målrettet på at få genanvendelige emballager til alle vores produkter.

Vi kommer ikke uden om plastemballagerne, men vi arbejder kontinuerligt og målrettet for kun at anvende genanvendeligt plast og samtidig reducere den mængde af plast, vi bruger.
Britt Hougaard Marketing & Innovation Director
Klima

Mindre forbrug af energi

I 2025 købte vi oprindelsesgarantier fra danske vindmøller og solpaneler for 100% af vores elforbrug. Vi ønsker at bidrage til, at der bliver produceret vedvarende energi svarende til det forbrug, vi har anvendt i Kohberg.

Bæredygtighed er en integreret del af vores forretning, og vi arbejder løbende med at identificere og implementere mere bæredygtige løsninger. Vores ambition er at træffe ansvarlige valg, der både understøtter den grønne omstilling og imødekommer de stigende forventninger fra vores kunder, forbrugere og samarbejdspartnere. Vi følger udviklingen på bæredygtighedsområdet tæt og tilpasser løbende vores indsats i takt med ny lovgivning, markedsforventninger og teknologiske muligheder.

CSR-rapport

Vil du vide mere om, hvad vi gør for at sikre, at dit brød er bagt  ansvarligt hele vejen fra mark til mave?

Så læs mere vores mål og vores handlinger i vores CSR-rapport.